tirsdag den 7. juli 2015

Livet med Jeppe

Er udfordret på rummelighed overfor 4-årig.

Det har taget mig 17 minutter at færdiglæse en artikel, fordi jeg har skullet besvare spørgsmål om jordens indre, om hajer kan have hatte på i vandet og at jeg lyver, når jeg siger at hajer tænder vokser ud igen, når de taber en.

Jeg er blevet tilbudt at se afkommets popo indtil flere gange, fordi den er så helt utrolig god til at prutte og er blevet afbrudt x 100, mens jeg snakkede med Røde Kors indsamlingsmand, da jeg forsøgte at skimme et nyhedssite, og da jeg forsøgte at tørre hår. Og i det hele taget. 

Jeg har tålmodigt lyttet på den svære kunst at fortælle en vittighed. Og har smilet sødt på mormåden over at vittighed # 15 stadig ingen pointe havde udover at handle om noget med prut.

Nu tager vi på loppemarked og jeg vil ikke afvise at købe et lille bur, som barnet kan sidde i resten af dagen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar