Kuk-kuk og noget med No Limits Race

Kære Alle Der Engang Tjekkede Ind Her På Bloggen

Jeg har haft virkelig travlt ude i det virkelige liv, og som aktivitet på bloggen passer det så egentligt bedre med et snapshot og en billedtekst. Et lysbilledeshow måske.

For fissen da. Der er ligesom for meget at fortælle, så jeg starter bare lige med det vigtigste først. At tage en gave med til jer.

Der har nemlig været rift om Det Pinke Svin i år (dragten), og jeg deltager i hele to løb, hvor ordet mudder indgår. Siden den famøse klumme om de fesne kvindeløb (no offense), så har det grebet om sig og de såkaldte spark-røv-løb er kommet på banen.

Et af dem kan du faktisk få lov til at deltage i. Kvit of frit. Jeg har 5 startnumre, som kan blive dine, hvis du lægger dit navn her inden torsdag aften. Skal vi sige kl. 20.00? Bare for at sige noget. Hvis du bliver udtrukket og vil være med, får du et løbsnummer tilsendt af mig, og så kan du selv gå ind og tilmelde gennem et link jeg sender dig. 

Løbet kan du læse mere om her, men jeg sige så meget at man kan finde perler undervejs og at det giver ekstra point, så man kan vinde en præmie. Ellers kan du tage dem med hjem og lave en perlekæde ud af dem. Okay det ved jeg faktisk ikke om man må..nåmmen det har jeg aldrig sagt. Smiley. 

Og minsandten om ikke man kan løbe mod en blogger. Se selv. 

Jeg håber vi ses. Og nej, jeg er ikke i den vildeste form, så du kommer hjem med hjertet fuld af selvtillid, hvis du skulle være til den slags. 

Glimmeronsdag

Mig og nogle af mine radiokolleger. Anna og Søren. Vi fejrede glimmeronsdag i dag og på min nylige kærestetur til Hamborg fandt jeg det mest glitrede jeg kunne opstøve i H&M.

Har du været med?

Provinsnyt

Skulle vi lege, at jeg skrev noget på bloggen?

Det der med at jeg fik mere tid, som jeg skrev. Øhja..hvis ikke det liiiiige var fordi vi havde panikudpakket 80 flyttekasser i det øjeblik jeg skulle med toget på min første arbejdsdag og så nogen råbte: "looooooockout"

For helvede.

Men jeg skal ikke klynke vel. Det er bare lige lidt stressy at flytte landsdel, at flytte sammen med mand igen. OG lære at gøre alting forfra. Jeg har jo arbejdet hjemmefra Amager i 100 år, og har nærmest efterladt et Anders And spor, fordi jeg har gået den samme vej så mange gange, at jeg næsten ikke kan flytte fødderne anderledes. Og så. 1-2-3, skal jeg tidligt op, med toget, til tiden og ind på arbejdet og ind i et studie, hvor det skal forestille at jeg skal snakke om noget der bare lyder en smule fornuftigt.

For helvede.

Jeg har det som om jeg har løbet på glødende kul i fire uger, og jeg kan faktisk ikke huske dagene fra hinanden. Hvad har jeg egentligt lavet, hvar? Vel det samme som jer andre med lockoutede unger: passet dem, taget dem med på arbejde (spørg om det er særligt nemt at be 6-årig om at holde kaje, mens mor snakker i radioen!!), fået andre til at passe dem, spurgt igen-igen-igen om andre kunne passe dem. Og. Så. Videre.

Så. Jeg tror faktisk kun jeg kan gøre to ting: fortælle hvad jeg har lavet i dag ( i det tilfælde du gider at høre det) eller begynde at skrive i lister.

Egentligt er jeg for træt til nogle af delene.

Men på opturslisten kan jeg nævne:
Stand-up show med Eddie Izzard. Nøj for fanden hvor var det skægt.
Utallige ture til Vejle Fjord.
Mega cool at have en have. Ikke at jeg ved hvad jeg skal gøre ved den. Men tanken er god.
Kærestetur til Hamborg. Jydernes København. Der var jyder allevegne. I ethvert prøverum stod der en jyde og prøvede tøj.
Sol på næsen.
Har glemt alt det andet.

Nedturslisten tæller følgende:
Alle butikker i Vejle lukker kl. 14.00 sharp når det er lørdag.
Ungerne snakker som Kunstskabens Træ. Jamen det lyder bare så skørt. Fra at have haft de vildeste Amager unger står der nu to og bræger, som om de kom fra Ååååårhuuus. Og de har ikke helt fået det der jysk ind under huden, så det lyder altså virkelig sært. Som om de synger lidt mere i tonerne. Aj det er tosset.

Alt er godt. Alle er glade. De hysteriske anfald bliver mindre og om lidt springer bøgen ud (wtf? skrev jeg det).

Er I her stadig?

Alt om Dig

Så er der såmænd et nyt spørgsmål på min totalt forsømte blog, Alt om dig. 

Det er jo ret skørt at det sidste indlæg var i 2012, men jeg kan ikke få mig selv til at lukke den ned.

Nej, jeg kan ej. 

Glimmeronsdag

Hvis du ikke allerede er med, så fis afsted på Insta og vær med i glimmeronsdag.

Post et billede af dig selv i noget glimmer og smæk et hashtag på #glimmeronsdag.

Efter fem dage i Jylland...

Party i provinsen

D. 1. april skrev jeg det her på Facebook: Syv års bryllupsdag med Thure - det kan man da ligeså godt fejre ved at flytte sammen. Igen. I Vejle. 

Så det skriver jeg også lige her.

Og næ, det var ikke en aprilsnar.

Nu er det Vejle. 50 m fra fjorden, 300 m fra mormor og et sted med en have. Godt nok et frimærke, men der er græs og jeg kan nu åbne en dør og sige: "så kan I godt pikkel ud i haven og få noget luft."Og det gælder store tissemænd, som små. Afsted.

Vi har vel brugt noget der ligner tre uger på at pakke ned, gøre rent, male lejlighed, ordne gulve og arbejde indimellem, og ikke haft for fem flade ører mertid til noget som helst andet. Men nu er vi landet og som belønning for vores anstrengelser, 10 dages påske ferie aka unger der kravler på væggene, fik vi en lockout. Yay.

Men der er party i provinsen og hold nu kaje her er dejligt. Ja, det mener jeg, selvom jeg for 18 år siden SVOR at jeg A L D R I G ville komme tilbage. HAHAHAHAHAHA, griner Vejle.

Mine unger lyder efter fem dage som Kunstskabens Træ og pædagogerne er nu nogle der siger ting som: "Igå' ven".

Så. Nu kan I glæde jer til provensielle blogindlæg for endelig fik jeg lidt mere tid foræret. I Vejle.